Kultursiden

Byens grimmeste hus

Nu er der ingen tvivl længere ...

DSCF0520

Byens grimmeste hus er fundet.

Det er Blichergaarden på Vestergade nr 29 !!

Titlen som det grimmeste hus gives udelukkende på grund af farven.

Hvordan kunne de dog gøre det? Har de fået malingen billigt på Det Blå Marked i Låsby?

Har de fået tilladelse til at male i den farve?

Toiletkummen, der tilfældigvis stod foran huset, den dag billedet blev taget, symboliserer meget rammende, at der her er tale om noget l... !


|

Søndag morgen

Til en ven, som brugte en lang aften på at lægge øre til.

Vi var lige en smut omkring kunst - i al almindelighed - og Jens Søndergaard i særdeleshed. Det værk, som vi brugte så meget tid på at finde på nettet - som i parentes bemærket ikke indeholder al viden i verden - findes heldigvis i gemmerne hos en, der har fortalt om billedet i godt og vel en time. Billedet tilhører Randers Kunstmuseum, og er udstillet sammen med flere andre Jens Søndergaard billeder, som en del af museets faste samling.




1087

Digtet, der supplerer billedet, er af Frank Jæger og hedder:

TUSIND AAR FREM

Vi bor måske om tusind aar
paa øen Endelave.
O du har fået heksehaar
og jeg har foldet mave.

Saa mange børn, du vil og kan,
er spredt for alle blæste.
De gynger på det dybe vand,
de gaar bag stærke heste.

Jeg ser mig selv i tidens spejl
som fiskere og bønder.
Men pigerne har dine fejl
og alle dine ynder.

Om dagen har vi ikke spor
at skulle eller ville.
Men du må ikke røbe, hvor
vi fandt vor ungdomskilde.

Med mindekranse fromt man staar
ved vore tomme grave.
Den stær, som varsler evig vaar
har hjemme i vor have.



|

Clausholm Slot

Hele den nye Randers Kommune er et Eldorado af oplevelser og kulturelle tilbud.

Mine indlæg og oplevelser i Randers og omegn står i kø for at blive fortalt her på sitet.

Det skal dog ikke afholde mig fra, at omtale en attraktion med særlig høj kvalitet, som ligger lige uden for Randers Kommune: Clausholm Slot.


9554_30764--12366299_Luftfoto 001

som, ud over at være en meget smuk bygning også har en meget spændende historie.


Clausholm Slot og Park er absolut et besøg værd. Se selv her




|

Fussingø-Gruppen 20 år


Ude vest for Randers ligger Slottet - Godset - Herregården:
Fussingø.

2005flyfoto Fussingoa.jpg-for-web

Fussingø har en meget spændende historie.

Det, dette scenarie handler om, er den gruppe af mennesker, der brænder for stedet og dets udnyttelse til glæde og gavn for den brede befolkning.

Med deres egne ord karakteriserer de sig selv som:
"Fussingø-gruppens medlemmer er en kreds af private personer, der sammen med en række hjælpere alle arbejder frivilligt og ulønnet for Fussingø Slot."

Du kan se mere om Fussingø Slot og aktiviteterne ved at klikke på dette link:
http://www.fussingoeslot.dk/index.html

Fussingø-gruppen festligholdt deres 20 års jubilæum onsdag den 4. marts 2009 ved en velbesøgt reception, hvor gruppen fortalte om de 20 år, og hvor der blev holdt taler for såvel gruppen som formandsskiftet.

Efter 20 år har gruppens formand, Arne Poulsen,

04032009166_2

valgt at vie sit liv til mere private aktiviteter, og gruppen har valgt, at lade formandsposten overgå til Jytte Nielsen,

04032009165_2

som også har været aktiv i gruppen i alle årene, foruden alle de andre opgaver hun har været involveret i.



|

Mænd der hader kvinder ...

Man kan godt være heldig en gang imellem. Blot ved at tillade nyhedsmails fra Telia fik jeg mulighed for at få to biografbilletter helt gratis. Og sandelig, om jeg ikke var en af de heldige. Torsdag aften var vi til snigpremiere på den nye storfilm "Mænd der hader kvinder" ude i Århus. Det var rigtig rart med en oplevelse, som ikke ret mange i kongeriget kunne tage del i. Og så var der oven i købet gratis popcorn og cola til.

00002749_maend-der-hader-kvinder_plakat-dk_205

Filmen er simpelthen til ****** Ingen tvivl om det. Man siger ofte, at filmudgaven ikke lever op til bogen. Men det er slet ikke tilfældet med denne film. Selvom man har læst bogen flere gange, er filmen lige så spændende og overraskende og barsk og medrivende som bogen. Jeg vidste godt, hvad der ville ske i den næste scene, men ventede alligevel spændt - hvad mon der sker nu?

"Mænd der hader kvinder" er en storfilm, som uden tvivl kan stå som et selvstændigt mesterværk.

Det kan kun anbefales at se den - igen og igen.

|

Nyt Kunstmuseum

Fredag den 20 februar 2009 blev det afsløret hvem, der var vinder af arkitektkonkurrencen om det nye Kunstmuseum i Randers.Læs mere
|

HUSH - hvor er de gode

Torsdag aften var vi på Værket. Ridehuset lagde sal til en koncert med Hush, bandet der blev grundlagt i Randers.

Læs mere
|

De er stadig morsomme

Jesper Klein og Anders Errboe underholdt på Værket foyer-scene en god times tid lørdag eftermiddag.
Det var en herlig oplevelse.
Læs mere
|