Søndag morgen
08/04/09
Til en ven, som brugte en lang aften på at lægge øre til.
Vi var lige en smut omkring kunst - i al almindelighed - og Jens Søndergaard i særdeleshed. Det værk, som vi brugte så meget tid på at finde på nettet - som i parentes bemærket ikke indeholder al viden i verden - findes heldigvis i gemmerne hos en, der har fortalt om billedet i godt og vel en time. Billedet tilhører Randers Kunstmuseum, og er udstillet sammen med flere andre Jens Søndergaard billeder, som en del af museets faste samling.
Digtet, der supplerer billedet, er af Frank Jæger og hedder:
TUSIND AAR FREM
Vi bor måske om tusind aar
paa øen Endelave.
O du har fået heksehaar
og jeg har foldet mave.
Saa mange børn, du vil og kan,
er spredt for alle blæste.
De gynger på det dybe vand,
de gaar bag stærke heste.
Jeg ser mig selv i tidens spejl
som fiskere og bønder.
Men pigerne har dine fejl
og alle dine ynder.
Om dagen har vi ikke spor
at skulle eller ville.
Men du må ikke røbe, hvor
vi fandt vor ungdomskilde.
Med mindekranse fromt man staar
ved vore tomme grave.
Den stær, som varsler evig vaar
har hjemme i vor have.
Vi var lige en smut omkring kunst - i al almindelighed - og Jens Søndergaard i særdeleshed. Det værk, som vi brugte så meget tid på at finde på nettet - som i parentes bemærket ikke indeholder al viden i verden - findes heldigvis i gemmerne hos en, der har fortalt om billedet i godt og vel en time. Billedet tilhører Randers Kunstmuseum, og er udstillet sammen med flere andre Jens Søndergaard billeder, som en del af museets faste samling.
Digtet, der supplerer billedet, er af Frank Jæger og hedder:
TUSIND AAR FREM
Vi bor måske om tusind aar
paa øen Endelave.
O du har fået heksehaar
og jeg har foldet mave.
Saa mange børn, du vil og kan,
er spredt for alle blæste.
De gynger på det dybe vand,
de gaar bag stærke heste.
Jeg ser mig selv i tidens spejl
som fiskere og bønder.
Men pigerne har dine fejl
og alle dine ynder.
Om dagen har vi ikke spor
at skulle eller ville.
Men du må ikke røbe, hvor
vi fandt vor ungdomskilde.
Med mindekranse fromt man staar
ved vore tomme grave.
Den stær, som varsler evig vaar
har hjemme i vor have.