Kultursiden

Nyt Kunstmuseum

Fredag den 20 februar 2009 blev det afsløret hvem, der var vinder af arkitektkonkurrencen om det nye Kunstmuseum i Randers.
Fredag den 20 februar 2009 blev det afsløret hvem, der var vinder af arkitektkonkurrencen om det nye Kunstmuseum i Randers.
Der var fem indbudte arkitektfirmaer, der havde lavet forslag.

Vinderen blev 3XN, et dansk firma med succes på såvel nationale som internationale opgaver. Blandt andet har de tegnet Sparekassen Kronjyllands hovedsæde, der ligger lige ovre på den anden side af Århusvej.

DSCF0254

Opgaven er løst med en bygning med et svunget tag, så facade og tag går ud i ét - nærmest som en "klejne". Den indvendige rumopdeling skaber god plads til den faste klassiske samling, særudstillinger og den store Dalsgaard samling. Desuden er der de nødvendige faciliteter til reception, foyer, personalerum og værksteder. Der ud over er der projekteret en stor café.

Det nye Kunstmuseum placeres på den grund, der i folkemunde kaldes "Toyota-grunden". Mellem Gudenåcentret og Gudenåen, tæt ved Århusvej og Randersbro.

Personligt er jeg ovenud tilfreds med vinderløsningen. Tilbage er blot at skaffe de 250 millioner byggeriet anslås til at koste.
Med det er heldigvis ikke min hovedpine.