Det svære ved at være forelsket og finde en kæreste ...
Hvis man har en kæreste og et marsvin, man godt kan lide, kan man godt kende forskel. Kæresten, det er ham med hovedet.
(Ann, 7 år)
... det synes jeg også, kaniner er.
(Jimmy, 7 år)
Jeg vil hellere have et kæledyr end en kæreste. For jeg synes, katte er pænere end piger ...
(Søren, 8 år)
Hvis man vil af med en kæreste, kan man bare rejse til Grønland og skrive: "Jeg savner dig slet ikke".
(Cæcilie, 8 år)
Man kan mærke, man godt kan lide én ved at blive gift med hende.
(Danny, 8 år)
Når man er forelsket, sidder den ene hjemme og drikker kaffe og ser en lille film. Og så har den anden ryddet op.
(Henrik, 6 år)
Man kan først få en kæreste, når man har bil. For ellers kan man ikke finde hende.
(Alex, 7 år)
Hvis man støder ind i hinanden på gaden, og manden siger: "Undskyld", og damen siger: "Det gør ikke noget", så kan det være de flytter sammen.
(Anna, 7 år)
Man finder en kæreste i Tyrkiet. For de vil gerne.
(Esra, 7 år)
Man kan score en kæreste henne i fritteren, i det rum, hvor der står "Forbudt" på døren.
(Maria, 7 år)
Jeg kan ikke rigtig huske, hvordan Pernille og jeg blev kærester. For det er faktisk mange år siden.
(Rune, 6 år)
Man finder en kæreste inde i midtbyen, for der bor mange damer. De gider nemlig ikke gå rundt og passe grise.
(Søren, 8 år)
Man kan finde en kæreste, hvis man reder sit hår hver dag, indtil hun siger ja.
(Jonas, 7 år)
Hvis jeg ikke kan få dén, jeg er forelsket i, bliver jeg ikke ked af det, fordi jeg er tyrker.
(Cigdem, 8 år)
Hvis man bliver forelsket, spørger man: "Hej, vil du godt lige giftes med mig".
(Sandra, 7 år)
Man går hen til en og spørger, om de vil være kærester. Så siger de enten "ja" eller "nej" ...
(Claus, 8 år)
Hver gang man bliver gift, skal man have en ring på. Så man kan kun blive gift med ti.
(Kirstine, 7 år)

Der er en sang om at general Napoleon var gift med 10.000 ...
(Marco, 8 år)
... eller også svarer de slet ikke.
(Jimmy, 9 år)